Skip to main content
Maria er oprindeligt uddannet inden for logistik, men skiftede retning for 10+ år siden. Siden da har produktudvikling, indkøb og design været Maria’s levevej, inspirationskilde og ikke mindst drivkraft. Maria har tidligere været butiksbestyrer i en brudekjolebutik, og det var især hér, at hun fik lysten til at starte sin egen butik. 
Privat er Maria lykkelig gift med Jimi og har to børn; Isabella på 13 år og Elias på 8 år.

Alle kan sælge dig en kjole – men ikke alle kan sælge dig en oplevelse. Jeg har nu fået chancen for at skabe et unikt butikskoncept, som jeg ved, skiller sig ud. For det handler om at gøre sig umage hver eneste gang. At kunne møde, hjælpe og vejlede jer kvinder og piger, der skal til at finde én af livets vigtigste kjoler, er den største ære. Jeg ved, jeg besidder både evnerne og empatien til at give dig en magisk (følelses)rejse gennem kjolernes verden.”

Marianne Carøe er uddannet skrædder og allerede i sin elevtid, i en alder af 21 år, blev hun selvstændig og åbnede efterfølgende sit atelier i Aarhus. Med kreativitet, hårdt arbejde og en stærk vilje, har hun opbygget virksomheden fra bunden til den bastion af kvalitet og skrædderkunst, den er i dag. Hun har i sin mand Martin Ib fundet en partner, der deler hendes værdier, og de arbejder professionelt tæt sammen om at drive deres virksomheder, og i familien med sønnen Romeo.

“Jeg glæder mig til at tage dig med ind i min verden af design, silkestoffer og det skræddersyede håndværk. Min passion for minimalisme og fine detaljer er essensen i mine designs. Min store passion og kærlighed til det kreative univers og min respekt for kvalitet og ægte skrædderkunst, er uden tvivl drivkraften i mit arbejde. Jeg inspireres af verden omkring mig, naturens smukke farver, internationale vibrationer og naturligvis i mit arbejde med butikkens kunder”

Sammen kan Maria & Marianne….

…skabe et nytænkende butiksunivers, hvor alle sanser stimuleres.

“Vi er kompromisløse i vores sans for detaljen samt nærværet med kunderne. Tilsammen udgør vi et team, hvor både alder, geografi, erfaringer og uddannelser går op i en højere enhed. Vi lærer og inspireres af hinanden – og sammen er vi stærkest. Vi respekterer og værdsætter hinandens baggrunde, til trods for deres forskelligheder. Når alt kommer til alt, så er vi eminente til at spille hinanden gode.”

Om Dress Studio Copenhagen

Hos Dress Studio Copenhagen danner den professionelle tilgang, de smukke omgivelser, samt et ekstraordinært højt serviceniveau rammen om en enestående helhedsoplevelse. Vi stræber efter følelsen af at træde ind i en intimsfære, hvor du automatisk sænker skuldrene.

Udenfor lyser alting gyldent, og den klassiske bygning med de elegante arkitektoniske linjer ligger i smørhullet af Vesterbro. Med et nyistandsat showroom samt en kompromisløs indretningsæstetik, danner vi kontrast til de lidt vildere omgivelser som Vesterbrogade og Gl. Kongevej. Med Det Ny Teater på den modsatte side af vejen, skabes en smuk og fuldendt kulisse. Vi tror på vigtigheden af helhedsindtrykket, og at omgivelserne skal være lige så æstetiske og eksklusive som kjolerne.

Tankerne op til – og omkring – en prøvning, er ofte forbundet med en masse naturlige følelser; forventningsglæde allermest – men også nervøsitet og sårbarhed. Derfor er det vores vigtigste opgave at møde lige præcis den, du er, med empati, forståelse, omsorg og professionalisme. Vi er passioneret omkring opbygningen af den trygge relation. Det er dig, der er i centrum – og kun dig.

I Dress Studio Copenhagen forenes Maria og Marianne i en fælles vision om at give dig den bedst mulige oplevelse. Vi møder dig altid med professionalisme, opmærksomhed og empati. Dine ønsker og komfort er i centrum, og vi arbejder utrætteligt for at finde den helt rigtige kjole til dig. Vores mål er at elevere og fremhæve din personlighed, så du føler dig smuk og afslappet.

Vi glæder os til at invitere dig indenfor i vores smukke kjoleunivers.

 

Prisniveauer:
Brudekjoler: DKK 12.500 – DKK 23.800
design EVENING: DKK 3.950 – DKK 12.950
design KONFIRMAND: DKK 1.890 – DKK 5.490

dressstudiocopenhagen.dk